Er du nysgerrig på krop, lyst, seksualitet, dating eller parforhold? Så kom forbi vores intime og åbne samtalesalon på Torvet ved Camping, hvor Peech og sexolog Anna Juhl står klar til at besvare dine spørgsmål.
OBS: Husk Campingbillet for at deltage.
Du kan stille dine spørgsmål anonymt i vores brevkasse, som du finder på camping dagen op til eventet. I en tryg og uformel atmosfære kan du stille de spørgsmål, du har på hjertet, men måske ikke ved, hvor du skal stille. Du kan også komme forbi og lytte til de spørgsmål, der er blevet stillet via brevkassen i løbet af festivalen.
Anna Juhl er certificeret sexolog og under uddannelse til parterapeut. Hun arbejder til dagligt hos Peech og holder blandt andet Peechy Partys og en masse andre spændende events. Fredag står hun klar til at besvare dine spørgsmål.
Tag et skridt nærmere mod at forstå dig selv og dine relationer bedre, og oplev hvordan ærlig og åben samtale kan skabe forandring.