Bliv frivillig
Bag Alive Festival står engagerede og passionerede frivilligkræfter, som sammen skaber en oplevelse ud over det sædvanlige – og alle er velkomne! I år får du helt selv mulighed for at vælge dine egne vagter. Find mere info her på siden om, hvordan du kan engagere dig netop nu, og hvilke frivilligtyper og opgaver vi arbejder med.
Almindelig frivillig
Til dig, der vil være med på frivilligholdet i tiden omkring festivalen. Du kan som almindelig frivillig enten arbejde 24 timer før, 10 timer under eller 16 timer efter festivalen. Som tak får du en partoutbillet, forplejning under vagten samt adgang til hygge og kaffe i frivilligloungen alle dage. Derudover får du mulighed for at lave tekstiltryk i årets Alive-design på din egen medbragte t-shirt.
Superfrivillig
Til dig, der vil give den lidt ekstra gas på frivilligfronten omkring festivalen. Du kan som superfrivillig enten arbejde 40 timer før, 20 timer under eller 32 timer efter festivalen. Som tak får du en partoutbillet, 5 ølbilletter, forplejning under vagten samt adgang til hygge og kaffe i frivilligloungen alle dage. Du får også mulighed for at lave tekstiltryk i årets Alive-design på din egen medbragte t-shirt.
Vi tilbyder alt fra opbygning af pladsen, barvagt, servicevært, backstage, stagehand og meget mere! Hør mere om de forskellige arbejdsopgaver ved at skrive til frivillig@alivefestival.dk eller læs mere på frivilligportalen, hvor arbejdsstederne er beskrevet.
365 frivillig
Vi elsker at skabe festival sammen med holdspillere, ildsjæle og vaskeægte nørder på alle områder – hele året rundt. Vi søger løbende nye 365’ere, og nedenfor kan du se, hvilke steder vi har åbent for ansøgninger lige nu. Finder du noget som lyder interessant, så skriv kort en ansøgning til frivillig@alivefestival.dk
Vi har mange forskellige divisioner hos Alive Festival, og vi er sikre på, at vi nok skal finde noget, der passer til dig! Kan du lide at bygge? Er du en knag til at koordinere events? Har du en excel-haj gemt i maven, eller er du interesseret i sikkerhed?
På årsbasis bliver der arbejdet med alt fra sikkerhed til bar, sponsorater, frivillighed, bæredygtighed og meget andet. Alle kompetencer og talenter kommer i spil, når vi sammen laver festival.
Lige nu søger vi 365’ere til:
- Kunst– skriv til kunst@alivefestival.dk, hvis du vil være med til at kuratere kunsten på festivalen.
- Boder – skriv til boder@alivefestival.dk, hvis du vil have indflydelse på madtilbudet på festivalen.
- Musikproduktion – skriv til anton@alivefestival.dk, hvis du er frisk på at koordinere og afvikle scenerne.
- Frivilligdivisionen – skriv til carla@alivefestival.dk, hvis du elsker at arbejde med mennesker og har lyst til at gøre oplevelsen for de frivillige endnu bedre.
Passer en af de fire divisioner ikke helt til dig? Skriv til os, og hør mere om, hvordan du ellers kan blive en del af 365-holdet på frivillig@alivefestival.dk.
Frivillig på Alive: FAQ
Alle frivillige skal være fyldt 15 år pr. 17. juli 2026. Ønsker du at være frivillig i baren, skal du dog være fyldt 18 år inden d. 23. juli 2026, og ønsker du at være Tryghedsvært, anbefaler vi, at du er over 25 år, og minimum 21 år.
Bliver du syg før din vagt, skal du straks kontakte frivilligkoordinatorerne på frivillig@alivefestival.dk. Bliver du syg under selve festivalen, og har hentet dit armbånd, skal du give besked direkte til frivilligteamet på frivilligtelefonen (nummeret vil fremgå i vores frivillighåndbog). Du vil selvfølgelig ikke blive straffet for uforudsigelige omstændigheder, men i særlige tilfælde kan festivalen gøre krav på at se dokumentation. Udgifter ifm. dokumentation betales af den frivillige. Udebliver du fra din vagt uden sygemelding, bliver du opkrævet et beløb svarende til partoutbillettens pris i døren samt et gebyr på 350 kroner.
Har du tilmeldt dig som frivillig, kan du godt melde afbud inden festivalen. Tilmeldingen er dog bindende fra den 25. juni 2026. Hvis du melder fra efter denne dato, opkræves der et gebyr på 350 kroner.
I perioden 24. februar – 25. juni er det muligt at blive frameldt uden gebyr. Du framelder dig ved at sende en mail til frivillig@alivefestival.dk. Herefter er du frameldt, når du har modtaget en afbudsbekræftelse fra en frivilligkoordinator på mailen.
Udebliver du fra din vagt uden ovennævnte sygemelding, bliver du opkrævet et beløb svarende til partoutbillettens pris i døren samt en afgift på 350 kroner.
For at få adgang til festivalpladsen skal du have et frivilligarmbånd. Ved din tilmelding har du klikket af om du ønsker at benytte dig af vores campingplads, og hvis du har svaret ja får du automatisk tildelt et campingarmbånd gennem dit frivilligarmbånd. Camping er nemlig gratis for frivillige, og alle frivillige har derfor mulighed for at overnatte på vores campingområde. Du skal blot huske at medbringe dit eget telt eller benytte dig af en af vores tilkøbsmuligheder, som du kan finde her: wwww.alivefestival.dk/billetter.
Hvis du er frivillig, og skal arbejde før festivalen, vil der også være mulighed for overnatning – du vil få yderligere information om dette via vores frivilligportal.
Du får udleveret både dit frivilligarmbånd og campingarmbånd i billetvognen ved indgangen. Det er vigtigt, at du medbringer et gyldigt billed-id. Har du en vagt, før festivalen åbner, skal du tage fat i din teamleder, som vil hjælpe dig med at få dit armbånd.
HEAP er vores frivilligportal, hvor du tilmelder dig som frivillig, og vælger dit hold samt vagt. Det er vigtigt, at du holder dig opdateret i systemet, så du ikke misser nyheder og informationer omkring dit frivillighold og din vagtplan.
Du skal selv vælge dit hold og din vagt når du tilmelder sig dom frivillig. Vi kører efter først til mølle princippet, så jo før I tilmelder jer jo bedre chance er der for at I kan arbejde sammen.
Du vælger selv, hvilket hold og hvilken vagt du ønsker at være frivillig på. Hvis du ikke har valgt en vagt før d. 25. juni 2026, vil du blive afmeldt din frivilligplads.
Tilmelder du dig som frivillig efter d. 25. juni vil din tilmelding være bindende med det samme.
Når du er tilmeldt som frivillig, kan du på vores frivilligportal under siden ‘FAQ’ finde svar på alle spørgsmål om vagter, ventetider og vagtplaner.
Tilmeldingen til Alive Festival åbner er åben, og du kan tilmelde dig her: https://frivillig.alivefestival.dk
Vi glæder os til at vi i fællesskab kan lave sommerens festival i 2026!
