Alive Festival inviterer festivalgæster og lokale til Klitmøller, hvor vinden suser og bølgerne bruser!
Årets udflugtsprogram står i elementernes tegn, og her i Klitmøller er det vandelementet, vi inviterer festivalgæster og lokale til at komme i kontakt med. Vi kan allerede nu afsløre, at du på denne udflugt får mulighed for både at være i vandet, oven på vandet og under vandet 🌊
Som noget nyt i år præsenterer vi i samarbejde med Værkstedet K3 en kreativ og kunstnerisk workshop, hvor gæster sammen skal skabe et værk som en hyldest til havet og den ro og energi, det skaber i os mennesker.
PRAKTISK
Busser afgår løbende om formiddagen fra campingpladsen i Thisted og kører retur til festivalpladsen. For at komme med bussen, skal man have et festivalarmbånd.
ARMBÅND: arrangementet er gratis og åbent for alle, festivalgæster såvel som lokale.