Ida Skibsted Cramer tager os gennem Nationalpark Thys klitter og hede, mellem sumpe, kær og søer, omkring det hellige højdepunkt ved Isbjerget; et område, der engang har været havbund.
Bemærk: Alle billetterne til denne udflugt er udsolgt.
På denne udflugt skal vi sammen med Ida undersøge den magiske verden, som omgiver os. At åbne sig for idéen om, at verden kan tryllebinde os, er at åbne sig for alt levende og gøre sig lydhør for den natur, der ånder med os. At holde rum åbne indeni os, hvor det er muligt at blive berørt af naturen, der henvender sig til os indefra og udefra. Ida har de seneste år undervist på Krogerup Højskole i faget “Heksekreds”.
Gennem poesi og vandring skal vi i fællesskab forbinde os til landskabet og gennem landskabet forbinde os til hinanden, og undersøge en følelse af stedsans, der er dyb og bred, flydende og hvirvlende og som strækker sig over tid og rum. Sanselig, poetisk og rituel.
PRAKTISK
Udflugten foregår d. 25. juli kl. 10:00.
Billetten inkluderer transport til og fra udflugten med afgang fra Thisted.
Glæd dig til en æstetisk oplevelse i Nationalpark Thy, som du sjældent har prøvet før.