I år prøver vi noget nyt… Vi har lavet en restaurant! En perfekt alliance mellem Alives godtfolk og de dygtigste kokke, vi kender fra Restaurant Bryggen anno 2019.
Restaurant Bryggen anno 2019 er en lokal restaurant med socialt samvær, gode råvarer og bæredygtighed i fokus. Kokkeparret, Mads og Sisse, er flyttet fra Norge til Thy for at servere lækker “share food”, præget af både årstider og lokale råvarer. Sidste år kunne du møde dem i madteltet, men i år kan du møde dem i deres naturlige habitat – nemlig i Alives histories første restaurant.
Med en 3-retters menu, lys på bordene og en stille stund til at sidde og nyde maden under bøgetræerne. Skal du og dine venner, din partner eller bedste frivillig-buddy forkæle jer selv lidt ekstra i år? Så bestil bord nu via vores hjemmeside eller på festivalpladsen.
Bemærk:
Det er muligt at bestille vegetarisk. Der begrænset antal pladser.