Kom med til en helt særlig filmvisning i en helt særlig biograf. Fredag under Alive Festival kan du nemlig opleve filmen ‘Kærestebreve fra Thy’ i Agger Bio.
I filmen følger vi Thomas Bach, forsanger i det anmelderroste danske band Ganger, som vender tilbage til barndommens Thy for at tage afsked med sin far. Her får han overrakt en bunke gamle kærestebreve fra forældrenes ungdom i 1980’erne – breve, der åbner for en ny forståelse af hans familie og fortid, og som bliver inspirationen til Gangers tredje album Pisk (2023).
Program:
11.15 – Bus til Agger (+ bingo i bussen)
12.00 – Filmvisning i salen
13.30 – Talk i salen
14.30 – Bus kører tilbage til Alive Festival (+ kærestebrevs-skrivning i bussen)
Praktisk info:
Agger Bio, Vesterhavsvej 6c, 7770 Vestervig
Billetpris er 120,- inkl. gebyr
Bussen afgår fra campingpladsen på Tingstrupvej kl. 11.15.
Vi forventer at bussen er tilbage ved campingpladsen ca. 15.15