Tag med os til Thy Whisky på Gyrup Gård – en økologisk slægtsgård i hjertet af Thy, hvor familie, landbrug og passion går hånd i hånd. Oplev en dag i naturskønne omgivelser med inspirerende historier og mærk de dybe forbindelser mellem jord og håndværk. Og hvem ved, måske en smagsprøve sniger sig ind…
Slægtsgården Gyrup danner rammen for Thy Whisky Destilleri, deres økologiske landbrug, familie og liv. De dyrker selv alt korn til deres whisky, og deres hjerte banker for dette sted.
Det er netop her, de har fundet deres dybe inspiration og grebet muligheden for at skabe et af verdens få single estate whiskydestillerier – hvor de har fuld kontrol med alle led i produktionen fra mark til flaske.
Vi har flere overraskelser i vente på denne udflugt, så følg med!
Program:
11.00 – Gyrup Gård åbner
11.30 – Første introduktion i workshop ‘Strik i naturens farver’ v/ Charlotte Boje
12.30 – Koncert med Nordlys
13.30 – Anden introduktion i workshop ‘Strik i naturens farver’ v/ Charlotte Boje
14.00 – Akustisk koncert med BASKE
15.00 – Gyrup Gård lukker
Hele dagen vil der være gratis rundvisningner hos Thy Whisky med mulighed for tilkøb af smagsplatte. Der er desuden mulighed for at købe mad hos Hannouni, kolde drikke i Alives bar eller en kop kaffe i Folkekirkens Nødhjælps kaffevogn.
Praktisk info:
Gyrup Gård, Gyrupvej 14, 7752 Snedsted
Der kører busser fra campingpladsen til Gyrup Gård kl. 10.30, 11.15 og 11.45
Busserne kører retur til campingpladsen kl. 14.00, 14.30 og 15.00
For at komme med bussen, skal man have armbånd til Alive Festival.
Arrangementet er gratis og åbent for alle, festivalgæster såvel som lokale.