Succesen fra 2010 gav mod på mere: I 2011 blev musikbudgettet næsten fordoblet, en campingplads blev etableret og de første internationale navne blev hentet til Alive Festival – amerikanske The Pains of Being Pure at Heart og norske Young Dreams. Blandt de andre hovednavne fandt man Kellermensch og Per Vers, ligesom publikum fik sig et balstyrisk gensyn med WhoMadeWho. På trods af den fortsatte udvikling af festivalen svigtede publikum i 2011, hvor kun 550 gæster lagde vejen forbi Plantagehuset. Resultatet var en en uvurderlig mængde erfaring og en gæld, der satte festivalens eksistens i fare.