Anden udgave af Alive Festival blev en ubetinget succes. Arrangørerne havde lært mangt og meget af den hårde fødsel året forinden. Den nyvundne lærdom udmøntede sig i et langt mere sammenhængende arrangement – både hvad angår musikprogrammet og udformningen af pladsen. Vejret var også med Alive-folket i 2010. På den solbeskinnede festivalplads kunne hele 650 gæster opleve navne som The Blue Van, Fallulah, Ginger Ninja og Turboweekend.
Plakaten er udarbejdet af: Mads Dahl