I foråret 2009 satte en lille gruppe sig for at skabe en levende og udfordrende festival i Thy, hvad der i mange år havde været savnet. Navnet blev Alive Festival, og den skulle afholdes over to dage i og omkring Plantagehuset. Enhver begyndelse er svær, hvilket festivalen også bar præg af, men de cirka 300 gæster oplevede blandt andre Lucy Love, Figurines og WhoMadeWho i et arrangement, der på trods af de mange udfordringer var en stor oplevelse for alle involverede.