I dag løfter vi sløret for de første fire navne på programmet for 2026. Vi glæder os til at opleve det danske sangskriver-stjerneskud Giift, de islandske energibundter Inspector Spacetime, Slush Eyes med deres farverige liveshows og Soleima, der vil skabe en helt særlig stemning med en aftenkoncert i skoven.Offentliggørelsen kommer efter en succesfuld udgave af festivalen i 2025, hvor vi kunne melde udsolgt og samle flere gæster end nogensinde før.
Programansvarlige Nicolai Demuth fortæller, hvad vi kan glæde os til ved sommerens koncerter: “Vi kan forvente fest og farver af Slush Eyes og Inspector Spacetime, verdensklasse sangskrivning fra Giift, og en stemningsfuld aftenkoncert med Soleima i skoven. Alive Festival handler om at præsentere artister, der vil noget andet og mere – som tør udfordre rammerne og publikum. Det er netop det, vi starter 2026 ud med.”Læs mere om artisterne her: Program
