Bliver du syg før din vagt, skal du straks kontakte frivilligkoordinatorerne på frivillig@alivefestival.dk. Bliver du syg under selve festivalen, og har hentet dit armbånd, skal du give besked direkte til frivilligteamet på frivilligtelefonen (nummeret vil fremgå i vores frivillighåndbog). Du vil selvfølgelig ikke blive straffet for uforudsigelige omstændigheder, men i særlige tilfælde kan festivalen gøre krav på at se dokumentation. Udgifter ifm. dokumentation betales af den frivillige. Udebliver du fra din vagt uden sygemelding, bliver du opkrævet et beløb svarende til partoutbillettens pris i døren samt et gebyr på 350 kroner.
