Vi har desværre modtaget henvendelser om personer, der er blevet snydt i forbindelse med billetkøb til Alive Festival 2025. Det er vi rigtig ærgerlige over, og vi vil derfor gøre opmærksom på, at der i øjeblikket florerer svindel med videresalg af billetter.
Vi kan desværre ikke hjælpe, hvis du har købt billet via andre kanaler end vores officielle billetudbyder Ticketmaster. For at undgå falske billetter og snyd opfordrer vi derfor kraftigt til, at du kun køber dine billetter via Ticketmaster.
Hvis du er på udkig efter en billet fra en anden deltager, så brug Ticketmaster Resale, som er den eneste sikre platform til videresalg af Alive-billetter.
Selvom vi i dag har meldt udsolgt af partoutbilletter, har du stadig mulighed for at få tre dages fantastisk festivaloplevelse, hvis du skriver dig op på ventelisten via hjemmesiden. Der er fortsat endagsbilletter til fredag, få tilbage til torsdag og venteliste på endagsbilletter til lørdag.
Du kan læse mere om den desværre stigende tendens med billetsvindel her.