DK

Erika De Casier

Fredag 19:30

Silkeblød R&B med international gennemslagskraft

Erika de Casiers stemme giver følelsen af at ligge i en stor bunke nyvaskede lammeskyer. Stilsikkert kombinerer hun sin vokal med R&B produktioner, der får skuldrene til at falde og nakken til at rulle roligt frem og tilbage.

Erika de Casier brød igennem som en del af R&B duo’en Saint Cava. Siden er hun gået solo og hendes debut “Essentials” blev af Soundvenue kåret som et af de 20 bedste album i 2019. 

“Erika de Casiers musik er frem for alt lokkende. Giv nu bare efter, hvisker den til dig. Lad nostalgien forføre dig med til 90’ernes dragende r’n’b-univers. Her er meget bedre end i nutiden,” skrev Soundvenue. 

Siden “Essentials” er det blevet til et par singler, der understreger Erika de Casiers fortsætter de gode takter. Derudover har Erika de Casier også fundet vej til en af de største stjerner. Dua Lipa har nemlig udgivet en ny udgave af sit nummer “Physical”, som Erika de Casier har remixet.