EFTERKLANG

Et af Danmarks mest internationalt anerkendte orkestre besøger Thy for første gang med deres nyeste album “Windflowers” frisk i bagagen.

Efterklang har i over tyve og konstant genopfundet sig selv og formået at sammensmelte en særegen elektronisk lyd med akustiske genrer som opera og barok orkestermusik. I 2012 udkom deres succesfulde album “Piramida”, der udsprang af en rejse til spøgelsesbyen Pyramiden på Svalbard. I 2019 udgav den mere tyste og minimalistiske “Altid Sammen”, hvor de for første gang sang på dansk og tilmed i samme omgang begyndte deres samarbejde med Sønderjysk Pigekor, som de turnerer med i 2022.

På “Windflowers” fra 2021 har bandit skabt et lys af håb ud af en tid med isolation og aflyste turneer. Lyden er distinkt Efterklang og atypisk nok et produkt af de tre medlemmers musikalske samspil uden indblanding fra de mange partnere, som ellers kendetegner deres proces. Albumet er bevis på, at sammenhold og fællesskab triumferer selv i modgangstider, og resultatet i sandhed smukt.

Med mere end tyve års erfaring og turneer i Europa og Amerika bag sig er det et veloplagt band, der indtager hovedscenen i Skoven. Efterklang opfylder til fulde Alive Festivals ambitioner om at præsentere gæsterne for nytænkende og grænsesøgende musik fra øverste hylde, og vi er lykkelige over, at det endelig lykkes.