DJ MARCELLE (NL)

DJ Marcelle fyrer op under Alive’s teltscene, når hun spinder plader og leverer techno i verdensklasse.

Selvom hun har vendt plader, siden før de fleste Alive-gæster var født, formår DJ Marcelle at levere skarp, hård og grænseskubbende techno, der med garanti får spændt en kæmpe lukkefest af i Haven på Alive. 

 Hollandske DJ Marcelle skaber med vinyler fra håndtasken technoset, der er notorisk kendt for at være utilregnelige. Ingen performance er den samme, og hun følger ingen regler – hun er helt sin egen, og det er hendes musik også.

Med indflydelser fra alt fra jazz til afro-beat er pladerne altid brandvarme, og dj-clicherne bliver altid brudt.  

Dj Marcelle er en ægte disk-jockey i ordets forstand. Kom og oplev gamle og nye vinylplader blive vendt og drejet i nye kombinationer, når nattens mørke kryber ind under teltscenens brede duge.

 

DJ Marcelle – boiler room live: