DK

Calby

Torsdag 17:00

Moderne soul mixet af 16 gange grammy-vindende legende

Med et moderne soul-udtryk debuterede danske Calby i 2019 med sangen ’The Everyday Bit’.
I starten af 2020 blev den fulgt op af ’Burnout’, som blev Calbys helt store gennembrud. Dernæst fulgte ’The Million Dollar Song’ og senest ’Frequent Flyer’ alle fire singler fandt vej til hitlistens top-10. Calby fik således sat et solidt aftryk på lyden af dansk musik anno 2020, hvilket blev understreget af to nomineringer til Danish Music Awards. 

Vi er glade for at kunne præsentere Callby i Haven kort efter udgivelsen af debut-albummet ‘Burnout’ der er mixet af den 16 gange grammy-vindende mixer Tom Elmhirst. Han står blandt andet bag Amy Winehouses ’Rehab’, Adeles ’Rolling In the Deep’ og David Bowies sidste studiealbum ’Blackstar’. 

Vi ser frem til en stribe af hits fra et band og en frontmand, som med fokus på den autentiske lyd har fundet sin egen vej i soulens verden.