Alive Festival søger helårsfrivillige til Udflugtsdivisionen

28/10/20

Har du en projektkoordinator gemt i maven? Er du nysgerrig, legelysten og tør tænke ud af boksen? Så bliv helårsfrivillig i Udflugtsdivisionen på Alive Festival og vær med til at planlægge og afvikle spændende udflugter i Thy i forbindelse med Alive Festival 2021.

Alive Festival består af et musik-, kunst- og udflugtsprogram. Af tidligere afholdte udflugter kan nævnes; Den Thy’ske eventyrtombola, besøg på Thisted Bryghus og Surfskole ved Klitmøller.

Som frivillig i udflugtdivisionen, har du til opgave at:

  • Brainstorme og idégenerere indhold til udflugter
  • Community building i form af at opstarte lokale/kommunale/nationale samarbejder, der giver mening for udflugters vision
  • Udforme produktionsplaner
  • Afvikle mindre og større events i forbindelse med festivalen til sommer – men også i løbet af året

Hvad får du som frivillig – og hvad forventes der af dig?
Som helårsfrivillig på Alive Festival bliver du en del af et fantastisk fællesskab. Du får mulighed for at udvikle dig både personligt og fagligt ved at afprøve teori i praksis og sparre med en masse andre passionerede frivillige.
Udover armbånd til festivalen, får du også diverse frivilliggoder såsom frivillig t-shirt, forplejning under afvikling og mulighed for at deltage i den årlige frivilligfest.

Der forventes ingen specifikke faglige kompetencer, men det er selvfølgelig et kæmpe plus, hvis du har projektleder erfaring fra tidligere! Det vigtigste er, at du træder til med højt humør og har engagementet til at lede en legelysten idé til et levedygtigt og velorganiseret arrangement.
Derudover er det vigtigt, at du tager del i fællesskabet og har tiden til at deltage aktivt i din division i løbet af året. Der vil være diverse workshops, møder og sociale arrangementer i divisionen og lokalforeningen nær dig (Thisted, Aalborg, Aarhus eller København), som det forventes, du deltager i.

Du behøver ikke være bosat i Thy for at være med, da vi er lokaliseret mange steder i Danmark. Derudover skal du selvfølgelig kunne deltage i opbygningen og afviklingen af festivalen i Thy i perioden omkring uge 30 og 31 samt nedtagning og evaluering efterfølgende.

Lyder det som noget for dig, eller har du spørgsmål?
Så kontakt os på mail: roskva@alivefestival.dk

Vi ser frem til at høre fra dig!